Karen og udgangspunktet
Karen er i halvfemserne af sin alder i sin egen beskrivelse af sig selv som nysgerrig, men det passer dårligt til billedet af en, der skal i gang med noget nyt. Hun er i begyndelsen af tresserne, har arbejdet i en teknisk forvaltning og ville gerne skrive et indlæg til en lokal forenings hjemmeside om, hvordan en vandløbssag i Esbjerg-området var forløbet. Hun havde læst meget, men kunne ikke gengive, hvor hun havde set hvad. Da hun kom til sit første forløb hos os i de her efterårsuger, havde hun elleve åbne faner, tre halvt gemte pdf-filer og en følelse af at gå rundt i cirkler.
Jeg underviser i research og skrivning, og Karens situation er almindelig. Problemet er sjældent, at man ikke kan finde noget. Det er, at man ikke kan vise vejen tilbage til det. På modulet Online research og søgestrategi starter vi derfor ikke med søgemaskinen, men med et blankt ark. Jeg bad Karen skrive, hvad hun ville have svar på, før hun åbnede en eneste fane, og hun brugte næsten en halv time på det.
Spørgsmålet før søgningen
Karens første formulering lød: Hvad gik der galt med vandløbet? Det er et spørgsmål, man kan google i en uge uden at få et svar, fordi det rummer flere spørgsmål på én gang. Vi delte det op i mindre led: Hvad er sket, og hvornår? Hvem har truffet beslutninger? Hvilke dokumenter er offentligt tilgængelige? Hvad er påstand, og hvad er belagt?
Hvert delspørgsmål fik sin egen linje på arket, og ud for hvert skrev hun, hvilken type kilde der kunne besvare det. Det lyder banalt, men det flyttede hendes arbejde. I stedet for at søge på sagens navn begyndte hun at søge på afgørelser, referater og høringssvar. Hun opdagede selv, at de sidste ugers læsning mest havde været andres fortolkninger, ikke de oprindelige dokumenter, og at hun ikke kunne skelne de to i sine noter.
- Del det store spørgsmål op i led, der kan besvares hver for sig
- Skriv ved hvert led, hvilken slags kilde der kan svare
- Skel mellem originaldokument og andres gengivelse
Søgeoperatorer i praksis
Næste skridt var selve søgningen. Karen kendte kun almindelige søgeord, så vi gennemgik de operatorer, der snævrer feltet ind: citationstegn om en præcis vending, minustegn for at udelukke støj, site-angivelse for kun at søge på bestemte domæner, og filtype for at finde pdf-dokumenter direkte. Hun øvede sig på hendes egen sag, ikke på et opdigtet eksempel, og det gjorde forskellen.
Allerede ved den anden søgning med site-angivelse mod kommunens eget domæne fandt hun et mødereferat, hun ikke havde set før. Det var syv sider, og tre af dem handlede direkte om det, hun ville skrive om. Jeg bad hende notere søgestrengen ordret og klokkeslættet, fordi en søgning, man ikke kan gentage, ikke kan dokumenteres. Hun grinede lidt af det krav, men skrev det ned.
- Citationstegn for præcise vendinger
- Site-angivelse for at søge på ét domæne
- Filtype for at finde dokumenter som pdf
Logbogen, der gør research til håndværk
Det, Karen senere fremhævede som det mest brugbare, var logbogen. Det er et enkelt ark med fire kolonner: dato, søgestreng, hvad jeg fandt, og hvad jeg gør ved det. Der er ingen smarte værktøjer i det, kun disciplin. Hver gang hun fandt noget, skrev hun linket, titlen på dokumentet og en linje om, hvorfor det var relevant eller ikke.
Efter to aftener havde hun tolv linjer, og hun kunne for første gang se sit eget arbejde udefra. Hun så, at to af hendes bedste fund kom fra samme afsender, og at et tredje, som hun havde troet var uafhængigt, i virkeligheden gengav det første. Den slags opdager man ikke i hovedet, men let på papiret. Logbogen blev også hendes grundlag for at kunne sige til en læser: Sådan har jeg fundet det her.
- Fire kolonner: dato, søgestreng, fund, næste skridt
- Notér kilden, mens du finder den, ikke bagefter
Hvad hun tog med sig
Da forløbet sluttede, havde Karen ikke skrevet sit indlæg færdigt, og det var heller ikke meningen med modulet. Hun havde en søgeplan, en logbog med omkring tyve linjer og en kort liste over spørgsmål, hun endnu ikke kunne besvare. Den sidste liste var, mente hun, det mest ærlige hun havde lavet i lang tid.
Hun sagde noget, jeg husker: at hun før havde søgt for at få ret, og nu søgte for at finde ud af noget. Jeg vil ikke overdrive, hvad ét modul kan gøre. Men den forskydning, fra at samle det der bekræfter, til at planlægge det der kan modsige, er netop det, vi sigter mod. Hvad hun skriver, og hvordan hun publicerer det, hører til andre dele af kurset.
Til dig, der vil prøve det samme
Du behøver ikke en stor sag for at prøve metoden. Vælg noget lille, du gerne vil vide mere om, og gå igennem de samme trin: spørgsmål delt i led, kildetyper ud for hvert led, søgning med operatorer og en logbog, der kan læses af en anden. Brug en aften på det, og se, hvad du sidder med bagefter.
Hvis du bliver fanget af, at du ikke kan finde tilbage til noget, du læste for to dage siden, er det et godt tegn på, at logbogen mangler. Det er ikke en fejl hos dig, men en vane, de fleste aldrig har lært. På kurset øver vi den sammen, med rettelser og eksempler fra dine egne søgninger, så den sidder, når du er alene.
- Vælg en lille sag, ikke en stor
- Skriv søgestrengen ordret ned hver gang
Karens forløb viser, at god research mest er planlægning og orden. Når spørgsmålet er delt op, søgningen er præcis, og hvert fund står i en logbog, kan du forklare din vej til andre og selv opdage dine svage punkter. Det er ikke en genvej, men det sparer dig for de cirkler, hun selv gik i, og det gør din videre skrivning langt mere troværdig.