Hvorfor vi arbejder med faste redskaber
Når vi sidder med kursisternes overskrifter i efterårsugerne, opdager vi hurtigt, at gode intentioner ikke er nok. Næsten alle vil gerne skrive en ærlig overskrift, men uden et fast sted at måle den fra falder man tilbage på mavefornemmelsen, og mavefornemmelsen er ofte påvirket af, hvad man selv synes er spændende ved teksten.
Derfor bygger modulet Overskrifter uden clickbait på tre små redskaber, som alle kan bruges ved et skrivebord uden særligt udstyr. De tager hver få minutter, og de supplerer hinanden: Det første tjekker indholdet, det andet tjekker tonen, og det tredje tjekker valget mellem flere formuleringer.
Her er det vigtigt for mig at sige, at redskaberne ikke skriver overskriften for dig. De er en bremse, du trækker i, før teksten udgives. Selve formuleringen er stadig dit håndværk, og den får du bedre af at øve den mange gange end af at følge en opskrift.
- Spørgsmålsliste til indholdet
- Højtlæsningstest til tonen
- Sammenligning af flere varianter
Første redskab: ærlighedslisten med fire spørgsmål
Listen er kort med vilje. Fortæller overskriften, hvad teksten faktisk indeholder? Kan alt, den lover, findes i teksten? Er der ord, der lover mere, end teksten leverer? Og ville en læser, der kun ser overskriften, få et forkert indtryk af sagen? Svarer du nej til det første og ja til de sidste, skal overskriften skrives om.
I øvelserne lader vi kursisterne bruge listen på deres egne udkast først. Det er ubehageligt for mange, fordi de opdager, at en overskrift, de var glade for, svigter på punkt to eller tre. Men det er netop den erkendelse, der gør, at de bagefter selv kan gribe fejlen, uden at jeg peger på den.
Vi lader også kursisterne markere i selve teksten, hvor hvert løfte fra overskriften bliver indfriet. Kan de ikke finde stedet, har overskriften lovet noget, teksten ikke giver. Det er en simpel handling, men den flytter fokus fra, hvordan overskriften lyder, til hvad den står inde for.
- Fortæller den, hvad teksten indeholder?
- Kan hvert løfte findes i teksten?
- Giver den et forkert indtryk alene?
Andet redskab: højtlæsning uden brødtekst
Det andet redskab er næsten for enkelt: Læs overskriften højt for en anden, der ikke har set teksten, og bed vedkommende fortælle med egne ord, hvad artiklen formentlig handler om. Gætter personen forkert, eller siger vedkommende, at han eller hun føler sig lokket til at klikke, har du en pejling.
Tonen afslører sig ofte først, når ordene siges højt. Udråb, store ord og antydninger som 'du vil ikke tro, hvad der skete' lyder påfaldende i en stue, selvom de ser almindelige ud på en skærm. Kursisterne griner tit af egne formuleringer, og det er en god begyndelse.
Hvis du arbejder alene, kan du i stedet skrive overskriften på en seddel, lægge teksten væk i en time og så skrive i to linjer, hvad du tror, den handler om. Er du uenig med dig selv, når du bagefter læser teksten igennem, er overskriften enten for vag eller for fristende.
Tredje redskab: fem varianter side om side
Det tredje redskab er en samling. Skriv mindst fem forskellige overskrifter til samme tekst, uden at dømme dem undervejs. Læg dem derefter ved siden af hinanden og kør ærlighedslisten på hver. Typisk falder to eller tre fra med det samme, og de tilbageværende kan sammenlignes på præcision og længde.
Fordelen er, at du bliver tvunget til at se din første idé som én blandt flere. Den første overskrift er sjældent den dårligste, men den er heller sjældent den bedste, fordi den ofte spejler den første tanke, du fik om teksten, og ikke det, læseren har brug for at vide.
Vi gemmer kursisternes variantlister i løbet af forløbet. Når de kigger tilbage på dem efter nogle uger, kan de se, hvordan deres første udkast er blevet mere præcise, og hvilke vaner de har lagt fra sig, for eksempel at sætte spørgsmålstegn efter påstande, de ikke kan dokumentere.
- Skriv fem varianter uden at dømme
- Kør ærlighedslisten på hver
- Sammenlign på præcision og længde
Materialer, der gør øvelsen konkret
Redskaberne virker bedst, når de bruges på rigtige tekster. Vi arbejder med korte eksempeltekster, hvor overskriften er fjernet, og kursisten skriver den fra bunden. Bagefter sammenligner vi med andre kursisters bud og taler om, hvilke forskelle der skyldes smag, og hvilke der skyldes, at en overskrift lover for meget.
Du kan lave samme øvelse hjemme. Tag en artikel, du selv har skrevet, eller en tekst fra dit arbejde, klip overskriften af, og skriv den om efter listen. Det kræver kun papir, en pen og lidt tålmodighed, og det er ofte nok til at afsløre, hvilke vaner du har med fra tidligere.
Til sidst bruger vi en lille notesbog, hvor kursisten skriver, hvilken regel der blev brudt, og hvordan det blev rettet. Efter ti–femten overskrifter ser man mønstre i sine egne fejl, og de mønstre er mere værd end nogen generel tommelfingerregel.
Hvad redskaberne ikke kan
Ingen liste gør en dårlig tekst god, og ingen test kan afgøre, om en overskrift er smuk. Redskaberne fanger det mest åbenlyse: løfter, der ikke holder, og vendinger, der trækker på nysgerrighed frem for indhold. Resten kræver øvelse og en redaktionel dømmekraft, som kommer med tiden.
Du skal også regne med, at ærlige overskrifter nogle gange bliver længere og mindre prangende end de tilsvarende lokkende. Det er prisen for præcision, og min erfaring er, at læsere, der kommer ind på en korrekt forventning, bliver og læser teksten ud.
Endelig er der et vilkår, vi ikke kan lave om på: platformes og læseres vaner ændrer sig. Derfor underviser vi i princippet bag redskaberne, ikke i en bestemt form for overskrift, så du kan tilpasse dig, uden at slippe ærligheden.
Tre små redskaber, en spørgsmålsliste, en højtlæsningstest og en række varianter, dækker størstedelen af det, en overskrift skal klare. De erstatter ikke dømmekraft, men de giver dig et fast sted at stå, når du er i tvivl. Prøv dem på dine egne tekster i de kommende uger, og noter, hvilke fejl du gentager. Det er dér, du lærer mest.