1. At tjekke det, der er nemt, og springe resten over
Den hyppigste fejl, jeg ser på kurset, er at faktatjekke de udsagn, der er lette at slå op, og lade de besværlige stå. Et årstal eller en indbyggertal findes på få minutter, mens en påstand om, at noget er sket 'markant oftere', kræver, at du finder både tallets kilde og sammenligningsgrundlaget. Resultatet er en tekst, der ser kontrolleret ud, men hvor det vigtigste udsagn aldrig er blevet prøvet.
Løsningen er at starte med at læse teksten igennem og markere hvert udsagn, som en læser kunne bruge til at tage en beslutning eller danne sig en mening. Dem tjekker du først, uanset hvor tidskrævende de er. De lette detaljer kan vente til sidst, fordi en fejl i dem sjældent ændrer tekstens pointe. På den måde bruger du din tid dér, hvor risikoen for en reel fejl er størst.
- Markér alle udsagn, der bærer tekstens pointe
- Tjek de svære udsagn først og de nemme til sidst
2. At stole på, at et tal er rigtigt, fordi det går igen
Når samme tal står i tre artikler, føles det bekræftet. Men ofte stammer alle tre fra den samme oprindelige kilde, eller det er bare to af dem, der har skrevet af efter den første. Gentagelse er ikke dokumentation. Jeg har set et tal om en kommunes udgifter blive citeret i flere tekster, hvor ingen havde set selve regnskabet.
Gå derfor altid tilbage til det led, hvor tallet først blev opgjort: en rapport, en tabel, en udtalelse med afsender. Skriv i dine noter, hvor du fandt det, og hvornår du så det. Kan du ikke nå frem til den oprindelige kilde, så skriv det i din begrundelse og formulér udsagnet forsigtigt i stedet for at behandle det som bekræftet. En ærlig 'jeg kunne ikke bekræfte det' er bedre end en falsk sikkerhed.
- Find tallets første opgørelse, ikke blot næste gengivelse
- Noter kilde og dato for hver kontrol
3. At blande tekstens påstand sammen med din vurdering
En tredje fejl opstår, når du skriver din vurdering, men ikke holder styr på, hvad du faktisk har kontrolleret. Et udsagn kan være teknisk korrekt og alligevel misvisende, fordi det er taget ud af sammenhæng. Eller det kan være svært at afgøre, fordi kilderne er uenige. Hvis du kun skriver 'rigtigt' eller 'forkert', mister læseren overblikket over, hvad du bygger på.
Skriv i stedet en kort begrundelse i tre led: hvad udsagnet siger, hvad du har fundet, og hvor sikker du er. Brug gerne en enkel skala, for eksempel bekræftet, delvist korrekt, misvisende, kan ikke afgøres. Begrundelsen skal kunne læses af en anden, der ikke har set dine noter, og kunne følges trin for trin. Det er også din egen beskyttelse, hvis nogen senere spørger, hvorfor du konkluderede, som du gjorde.
- Del begrundelsen i: udsagn, fund, sikkerhed
- Brug en fast skala, så vurderinger kan sammenlignes
4. At overse sammenhængen omkring et korrekt tal
Mange faktatjek stopper, når tallet stemmer med kilden. Men et korrekt tal kan stadig føre læseren på vildspor. Hvis en artikel skriver, at antallet af henvendelser er fordoblet, og det er rigtigt, men tallet gik fra to til fire, er der tale om en pointe, der kræver kontekst. Samme problem opstår med procentsammenligninger, hvor grundlaget skifter, eller hvor perioden er valgt, fordi den passer.
Stil derfor altid to ekstra spørgsmål, når tallet er bekræftet: sammenlignet med hvad, og over hvilken periode. Tjek også, om enheden er den samme hele vejen, for eksempel kroner i løbende priser eller faste priser. Hvis svaret ændrer indtrykket af udsagnet, hører det med i teksten eller i din begrundelse. Det er ofte i netop dette trin, at de mest alvorlige fejl bliver fundet, selvom alt andet ser rigtigt ud.
- Spørg altid: sammenlignet med hvad, og i hvilken periode
- Tjek, at enhed og beregningsgrundlag ikke skifter
5. At vente med at skrive ned, hvad du har gjort
Den sidste fejl er praktisk, men dyr. Mange tjekker ting undervejs og skriver først noterne efter, når arbejdet er færdigt. Så glemmer man, hvilken udgave af et dokument man læste, eller hvilken søgning der gav resultatet. Når en læser eller en kollega senere stiller spørgsmål, kan du ikke genskabe forløbet, og så må du starte forfra.
Gør det til en vane at føre en simpel log, mens du arbejder: et link, tidspunkt, et kort citat og en kommentar om, hvad du fik ud af det. Det behøver ikke være pænt, bare fuldstændigt. En sådan log gør også rettelser lettere, hvis du senere opdager en fejl, fordi du kan se præcis, hvor i kæden den opstod. I efteråret, hvor mange tekster om budgetter og forslag cirkulerer, er det en vane, der betaler sig hurtigt.
- Før log løbende, ikke bagefter
- Gem links, tidspunkt og et kort citat for hvert tjek
Fejlene i faktatjek er sjældent dramatiske. De opstår, når man vælger det nemme, stoler på gentagelse, springer sammenhængen over eller undlader at skrive sit arbejde ned. Med en fast rækkefølge, en klar begrundelse og en løbende log bliver dit tjek både sikrere og lettere at forklare for andre. Det er den vane, vi øver på kurset, indtil den sidder i fingrene.