Faktatjek i praksis: to måder at tjekke et tal på

To veje til samme mål

Når du møder et tal i en tekst, har du groft sagt to måder at tjekke det på. Den første er at følge tallet baglæns til dets oprindelse: hvem har målt det, hvornår, og hvordan er det regnet ud. Den anden er at sætte tallet op mod flere uafhængige kilder og se, om de peger i samme retning. I undervisningen på faktatjekmodulet øver vi begge dele på konkrete eksempeltekster, så du mærker forskellen i praksis og ikke kun i teorien.

Begge metoder kan give et godt svar, men de svarer på hver sit spørgsmål. Den første afgør, om tallet er gengivet korrekt. Den anden afgør, om tallet er rimeligt, også selv om gengivelsen er præcis. Mange begynder med den ene og glemmer den anden, og det er den vane, jeg helst vil have deltagerne til at bryde. I dette indlæg stiller jeg dem op ved siden af hinanden og slutter med en anbefaling.

Vej ét: følg tallet tilbage til kilden

Ved kildemetoden starter du i teksten og leder efter, hvor tallet kommer fra. Står der en henvisning, finder du dokumentet og læser selve passagen. Står der ingen, søger du på tallets ordlyd og på de ord, der omgiver det. Når du når frem, tjekker du tre ting: om tallet står der, hvad det præcist måler, og om perioden og gruppen passer til det, teksten påstår.

Metodens styrke er, at den er entydig. Enten stemmer gengivelsen med kilden, eller også gør den ikke. Det gør den let at begrunde skriftligt, og det er netop begrundelsen, vi træner i kurset. Svagheden er, at selve kilden kan være dårlig. Et tal kan være citeret helt korrekt og alligevel bygge på en spinkel måling eller en skæv stikprøve. Her stopper kildemetoden, og du må have noget andet at supplere med.

• Find dokumentet bag tallet, ikke kun en omtale af det
• Læs, hvad der blev målt, og over hvilken periode
• Tjek, om gruppen i kilden er den samme som i teksten

Vej to: sammenlign flere uafhængige kilder

Ved sammenligningsmetoden spørger du, om andre, der har målt eller talt op uafhængigt, når frem til noget tilsvarende. Du samler to eller tre kilder, der ikke er afhængige af hinanden, og lægger deres tal ved siden af. Ligger de tæt, styrker det tilliden. Ligger ét tal langt væk fra resten, er det værd at undersøge hvorfor, og forklaringen er ofte en anden definition eller en anden periode.

Styrken er, at metoden fanger tal, der er korrekt citeret men tvivlsomt i sig selv. Svagheden er, at uafhængighed er svær at sikre. To artikler kan se ud som to kilder, men hvis begge bygger på den samme oprindelige måling, har du kun én. Derfor er det en fast del af øvelsen at afklare, hvem hver kilde selv har sin viden fra, før du tæller den med som et selvstændigt vidnesbyrd.

Hvornår passer hvilken metode

Er du presset på tid, og tallet står i en tekst med en tydelig henvisning, er kildemetoden hurtigst. Du får et klart ja eller nej til, om gengivelsen holder. Mangler teksten en henvisning, eller lyder tallet usædvanligt stort eller småt, giver sammenligningen mere, fordi den tester tallets rimelighed, og ikke kun dets gengivelse.

Rigtig faktatjek er sjældent enten eller. Et tal med en kilde, der virker troværdig, kan du ofte nøjes med at følge tilbage. Et tal, der får en til at hæve øjenbrynene, fortjener begge veje. Jo større konsekvens en fejl vil have, for eksempel hvis tallet bruges i en overskrift, desto mere bør du lægge i tjekket. Det er en afvejning, ikke et regelsæt, og den afvejning lærer deltagerne at forklare højt.

• Tydelig henvisning og lidt tid: start med kilden
• Ingen henvisning eller usædvanligt tal: sammenlign også
• Tal i en overskrift: brug begge veje

Et eksempel fra undervisningen

I en af vores øvelser får deltagerne en kort tekst med påstanden om, at en bestemt andel af danskere har gjort noget bestemt det seneste år. Den første gruppe følger tallet tilbage og finder en spørgeundersøgelse. Tallet er gengivet korrekt, men undersøgelsen omfatter kun en snæver aldersgruppe, mens teksten taler om alle danskere. Gengivelsen holder altså, men konklusionen gør ikke.

Den anden gruppe sammenligner med to andre kilder og opdager, at tallene ligger markant forskelligt, fordi de spørger om forskellige ting. Først når grupperne mødes, tegner det fulde billede sig: tallet er hverken opdigtet eller helt rigtigt, men løsrevet fra sin sammenhæng. Den slags vurdering kræver, at du kan skrive en klar begrundelse, og det er netop det, vi øver bagefter.

Min anbefaling

Min anbefaling er at begynde med kildemetoden og lade sammenligningen komme ind, når noget føles forkert, eller når indsatsen er høj. Kildemetoden giver dig et fast udgangspunkt og en begrundelse, du kan skrive ned. Sammenligningen er dit sikkerhedsnet mod tal, der er rigtigt citeret men svagt funderet.

Vigtigst er, at du dokumenterer, hvad du har gjort, uanset hvilken vej du vælger. Skriv ned, hvilke kilder du læste, hvad du fandt, og hvad du ikke kunne afgøre. En vurdering, der kan følges trin for trin, er til at stole på, også når den lander på et usikkert svar. Det er den vane, modulet bygger op, øvelse for øvelse.