Spørgsmålet, jeg hører oftest
På kurset om online research og søgestrategi kommer ét spørgsmål igen og igen: hvornår har jeg søgt nok? Kursisterne er sjældent i tvivl om, at de kan finde noget. Det, de savner, er et tegn på, at de kan holde op og gå videre til at skrive. Spørgsmålet er rimeligt, for en søgning har ingen naturlig slutning. Der er altid en side mere, et andet søgeord eller en ældre kilde, som man ikke har prøvet.
Mit svar er, at du ikke skal tælle søgninger, men stille dig selv tre spørgsmål. Kan jeg formulere, hvad jeg leder efter, i en enkelt sætning? Har jeg fundet oplysningerne fra mere end én uafhængig kilde? Og kan en anden følge mine skridt og nå frem til det samme? Hvis du kan svare ja til alle tre, er din research god nok til dit formål.
Start med spørgsmålet, ikke med søgefeltet
Mange begynder med at skrive et par ord i søgefeltet og se, hvad der dukker op. Det giver hurtigt resultater, men også en følelse af at nå langt, uden at man ved hvortil. På kurset beder jeg derfor kursisterne om først at skrive opgaven ned som et spørgsmål, der kan besvares. Ikke 'kommunens budget', men 'hvor meget bruger kommunen på vejvedligeholdelse, og hvordan har tallet udviklet sig over de seneste år?'.
Når spørgsmålet står klart, kan du bryde det ned i delspørgsmål og vælge, hvilken type kilde der bedst besvarer hvert af dem. Tal findes ofte hos offentlige myndigheder, begrundelser i referater og høringssvar, og stemninger i debatter. En søgning, der er planlagt på den måde, bliver kortere, fordi du ved, hvornår du har fået det, du kom efter.
- Skriv opgaven som ét spørgsmål, der kan besvares
- Del det op i delspørgsmål med hver sin kildetype
- Notér, hvad du forventer at finde, før du søger
Søgeoperatorer gør søgningen smallere, ikke længere
Et af de første trin, kursisterne lærer, er at bruge operatorer. Citationstegn om en sætning finder netop den ordlyd. Et minustegn foran et ord fjerner resultater, du ikke vil have. Med site: begrænser du søgningen til ét domæne, for eksempel en bestemt myndigheds hjemmeside, og med filetype:pdf finder du rapporter og regneark, som almindelige søgninger ofte skubber ned.
Det vigtige er at bruge dem med et formål. Jeg ser ofte kursister stable fem operatorer oven på hinanden og så få nul resultater. Prøv i stedet at tilføje én ad gangen og se, hvad der ændrer sig. Hvis resultaterne forsvinder, er søgningen blevet for snæver, og du kan løsne den igen. På den måde lærer du, hvordan søgemaskinen reagerer, i stedet for at gætte.
- Citationstegn finder en præcis sætning
- Minus udelukker uønskede ord
- site: og filetype: afgrænser til én kilde eller ét format
Dokumentér, mens du søger
Det, der adskiller en god søgning fra en tilfældig, er, at den kan genskabes. Under øvelserne fører kursisterne en simpel logbog med fire kolonner: dato, søgestreng, hvad den gav, og hvad de besluttede at gøre derefter. Det lyder omstændeligt, men det tager få sekunder pr. søgning og sparer langt mere tid, når du senere skal finde tilbage til en kilde, du kun husker som 'den der side med tabellen'.
Logbogen er også din forsikring mod at ende i en blindgyde uden at vide det. Når du kan se, at du har prøvet de samme tre formuleringer to gange, er det tid til at skifte retning. Og skal en kollega eller en redaktør senere kontrollere dit arbejde, kan vedkommende følge sporet skridt for skridt uden at spørge dig.
- Dato og søgestreng
- Hvad søgningen gav
- Næste skridt og hvorfor
Hvornår er det nok?
Min tommelfingerregel er, at du holder op, når nye søgninger holder op med at give nyt. Hvis tre forskellige formuleringer leder dig til de samme kilder og de samme oplysninger, har du sandsynligvis dækket feltet. Det betyder ikke, at du har fundet sandheden, men at du har fundet det, der er let tilgængeligt, og at resten kræver andre metoder, for eksempel at kontakte en kilde direkte.
Tjek derefter, om dine nøgleoplysninger hviler på mere end én uafhængig kilde. En påstand, der kun findes på én side og gentages på ti andre, der har kopieret den, er stadig kun én kilde. Hvis du stadig er i tvivl om en vigtig oplysning, skriv det ærligt i din tekst i stedet for at lade som om, du er sikker. Det er også en del af god research.
- Nye søgninger giver ikke længere nye oplysninger
- Nøgleoplysninger står på mindst to uafhængige kilder
- Det, du ikke kunne bekræfte, er noteret
En øvelse, du kan prøve i denne uge
Vælg en påstand fra en nyhedsartikel, du har læst for nylig, og giv dig selv tyve minutter. Skriv først spørgsmålet ned, så delspørgsmålene, og start så din logbog. Brug højst to operatorer ad gangen, og stop, når du kan svare på de tre spørgsmål fra begyndelsen af denne tekst: kan jeg sige det i én sætning, har jeg to uafhængige kilder, og kan en anden følge mit spor.
Bagefter kan du læse din logbog igennem og se, hvor du brugte tiden. De fleste opdager, at de første fem minutter gik til at finde ud af, hvad de ledte efter, og ikke til selve søgningen. Det er netop den vane, kurset træner: at bruge tiden på planlægningen, så selve søgningen bliver kort og målrettet.
Svaret på det oftest stillede spørgsmål er altså, at der ikke findes et tal. Research er god nok, når du kan formulere, hvad du leder efter, når oplysningerne holder på tværs af uafhængige kilder, og når dine skridt kan følges af andre. Planlæg søgningen, brug operatorer med omtanke, og før logbog undervejs. Så ved du, hvornår du kan holde op, og du kan forklare det over for den, der læser din tekst.